Afslutningsrapporten
Vi skal have flere børn i naturen – Naturfamilier kan være med til at gøre det første skridt til det nemmeste.Børn har brug for naturen og naturen har brug for børnene. For børn, der kender og elsker naturen, er også bedre til at passe på den. Og derudover er tid i naturen gavnligt for både børns fysiske og mentale udvikling. Men mange børn i dag vokser op uden at få et tæt forhold til naturen. For eksempel har en fjerdedel af danske børn aldrig set et egern, og næsten halvdelen har aldrig set et pindsvin eller bygget en hule i naturen.
Vi har samlet alle erfaringerne (både fra forskningen og det praktiske arbejde) i en samlet rapport, som andre med interesse inden for natur, børn og fællesskaber kan få glæde af – den kan hentes gratis her.
Tak til Nordea-fonden der har støttet projektet og Sundhedsfremmeforskning SDCC, der har været partner og ansvarlig for forskningsevaluering. Naturfamilier fortsætter under Danmarks Naturfredningsforening, da vi har et stort ønske om fortsat at gøre rejsen fra idé til handling nemmere og sjovere for alle børn og deres familier. Vi ser Naturfamilier som et skridt på vejen dertil.
Vil du gerne blive klogere på, hvilke erfaringer Naturfamilier har gjort sig igennem de sidste par år?
Læs rapporten her.