Halloween er den amerikanske udgave af allehelgensaften.

Allehelgensaften var i gamle dage en festdag i Danmark, hvor man fejrede sommerens afslutning. En slags høstfest. Men ifølge gammel folketro så var allehelgensaften også særlig, fordi hekse, genfærd og mørkets magter slog sig løs på denne aften. For at holde de onde væsener på afstand tændte man lanterner og larmede i gaderne.

Mens danskerne i gamle dage fejrede allehelgensaften, har vi i nyere tid taget den amerikanske Halloween-tradition til os. Faktisk kan man se på græskarproduktionen i Danmark, at vi køber flere og flere græskar i oktober, så vi kan lave græskar-lygter til Halloween.

I dag er Halloween en højtid, hvor vi dyrker det uhyggelige, mørke og ukulte. Vi går på gaden som lagen-spøgelser og skræmmer hinanden. Vi spiser slik og kager, der ligner blod, kranier, spindelvæv eller kister. Vi udhuler græskar, så de ligner onde ansigter og sætter lys i, så de frygtindgydende græskar-øjne lyser op på gaden.

Grufulde græskarlygter

Det er både sjovt og simpelt at lave sin egen græskarlygte. Det er dog vigtigt, at I er meget forsigtige, da kniven let kan smutte. I skal bruge et græskar, en urtekniv og en tynd tusch.

1. Skær toppen af græskarret, så det senere kan fungere som låg.

2. Udhul nu græskarret med en kraftig ske. Gem græskarkødet – det kan I lave lækre retter ud af.

3. Når græskarret er udhulet, er det tid til at udskære et ansigt. Tegn med en tynd tusch et motiv på græskarret, så I har noget at skære efter. Skær motivet ud med en urtekniv. Pas på fingrene!

4. Græskarlygten er nu næsten færdig. Nu mangler I bare at stille den ud på trappestenen med et stearinlys i.

...en glød fra helvede

På engelsk kaldes roe- og græskarlygterne for Jack O’Lantern. Navnet stammer fra et gammelt sagn om den irske drukkenbolt Jack, der havde levet et råt liv og som både bandede og sværgede. Da Jack døde, kunne han ikke blive lukket ind i himlen, fordi han havde opført sig dårligt.

De ville heller ikke have ham i helvede, fordi han op til flere gange havde narret Fanden selv. Det endte med, at Jack blev dømt til for evigt at vandre i det hinsides mellem himmel og helvede.

Med sig fik han en glød af helvedes ild til at lyse for sig. Jack fandt en roe, som han gik og gnavede af, og da han var færdig, lagde han den varme glød i den udhulede roe. Ifølge savnet går Jack stadig rundt med den uhyggelige roelygte på jagt efter sit sidste hvilested.

Nattens natur

Når skumringen indfinder sig, er det tid til at komme ud. Ud i mørket. Når solen går ned og månen kommer til syne, fyldes naturen med mystiske former og mærkelige lyde. Alt ser anderledes ud i mørket. Vores syn svækkes og vores høresans skærpes.

Vi kan ikke længere se havets krusninger, men vi kan høre bølgernes skvulpen. Vandet bliver til et uendeligt gråsort tæppe. Træernes former og farver forsvinder. Vi kan ikke længere se mosaikken af fine grene og små blade, men kun en sort, utydelig mur, der suser i vinden. Dyrene kan vi heller ikke se, men vi kan høre dem pile og pusle i krattet. Vi fornemmer duggen i luften, og vi mærker temperaturen falde.

Når solen står op og oplyser jorden, forsvinder uhyggen dog ikke helt. Den stille skovbund og den vidstrakte strand bærer på hemmeligheder om kamp, overlevelse og død. Hvis I er ihærdige, kan I være heldige at finde et skelet, et par knogler eller endda et kranie fra dyr.

Spøgelseshistorier

Der er ingen der ved, om de rent faktisk findes. Men ifølge oldgamle sagn og mystiske myter kan nogle døde mennesker genopstå som spøgelser. De er gennemsigtige, de svæver over jorden og siger ingenting.

I beretninger siges det, at spøgelserne opholder sig i deres grav i dagtimerne og står op, når mørket falder på. Herfra svæver de ud i natten og forstyrrer de levende. De kan finde på at rasle med kæder for at vække det sovende folk, trække dynen af snorkende mænd eller sende iskold ånde ned af nakken på de vågne.

Gennem mange århundreder har folk fortalt spøgelseshistorier til hinanden. Nogle siger, de har set spøgelserne med deres egne øjne, og nogle har bare fortalt historierne videre. Tror I på dem?


Fogeden går igen

I Hillerød var der engang en travl og gal foged, som bestemte over 12 arbejdende karle. Hvert år skulle de slå en stor mark med le, og det var en svær opgave, for det hele skulle gøres på én eneste dag. Det var den barske fogeds ansvar, at karlene nåede det til tiden.

Fogeden var brutal og gik meget hårdt til karlene og krævede, at de arbejdede hele døgnet. Selvom de var udmattede af at slå med de tunge leer, tvang fogeden dem til at fortsætte til de besvimede.

En skønne dag blev karlene så trætte af fogeden, at de i stedet for at slå leen i marken, slog den i fogeden. Han skreg så højt, at alle i egnen kunne høre det. Og så døde han. Karlene troede nu, at alt var fryd og gammen, men da det blev tid til at slå marken igen, mødte en underlig skikkelse op, som ville være med til at slå marken.

De kunne ikke forstå, hvem den mystiske skikkelse var, men han mødte op hvert år og forsøgte at slå karlene ihjel. Hver gang, de ville sætte ham på plads, var han som sunket i jorden. Med tiden gik det op for karlene, at det måtte være den gamle fogeds spøgelse, der hjemsøgte dem.

Siden da, har ingen vovet at nærme sig marken i Hillerød.

Karlen og kanonkuglen

Ved indsejlingen til Limfjorden ligger der en stor, rund sten. I Nordjylland siger man, at stenen faktisk er en kanonkugle, der stammer fra en gammel krig. Kanonkuglen, der ligger under tre smukke bøgetræer, er omgærdet af mystik. Nordjyderne går helst i en bue uden om.

For 200 år siden døde en tjenestekarl i en præstegård, der lå tæt på bøgetræerne og kanonkuglen. Hvordan karlen døde er et mysterium, men sikkert er det, at han ikke fandt fred i graven. For kort efter begyndte det at spøge på den gamle præstegård. Karlen fortsatte med at færdes som genfærd i haven og på stierne, og det skræmte livet af de folkene i landsbyen.

Derfor måtte byens præst skride til handling og mane den rastløse karls spøgelse i jorden. Med de rette formaninger lykkedes det for præsten at få gespenstet stedet til hvile. Stille og roligt forsvandt det i jorden. Den erfarne præst vidste imidlertid, at spøgelset ville stige igen, hvis det ikke blev fæstnet ordentligt til jorden.

Nu fik præsten øje på kanonkuglen, som han med slid og slæb fik rullet hen over stedet, hvor spøgelset var sunket. Kuglens tunge vægt har sidenhen holdt karlen under jorden. Men ruller man stenen væk, vil karlen atter stige til vejrs og hjemsøge de lokale.


Foto: Flickr/Olli Henze

Vampyrdyr

Dit blod er deres liv. De angriber fra jorden, fra vandet, fra det høje græs og fra luften. For at suge dit blod. De kommer om dagen og de kommer om natten. De er lydløse, så man hører dem sjældent - før det er for sent!

Når det gælder de danske blodsugende vampyrdyr, må man være varsom. Vi har inddelt dem i tre kategorier, så I ved, hvad I er oppe imod!

De irriterende

Augustmiden
Bor kun i og omkring Thisted og er en gene fra juli til september. Bliver man bidt af den irriterende mide får man såkaldte augustknopper.

Myg
Stikmyggen er nok det dyr, som flest danskere har haft tæt på kroppen. Forsvar dig med tøj, der dækker huden og klask, der rammer myggen!

Blodiglen
Den lever i vandhuller i hele Danmark. Iglen er helt ufarlig, selvom den kan drikke blod op til syv gange dens egen vægt. Fra iglen er der udviklet medicin, og så bruges den ved operationer til at læge sår.

Stikfluen
Denne flue findes overalt på jordkloden. En irriterende fætter, der stikker, så det gør ondt og begynder at klø!

De slemme

Lus og lopper
Et meget irriterende makkerpar. Selvom I skurer gulvene, gør jer selv og huset rent, så kan de stadig finde på at komme på besøg. Lopper kan hoppe fra dyr til mennesker og kan bide, så det klør. Lus bevæger sig ikke aktivt, men 'flytter med', når I fx bytter hue med en kammerat.

Væggelus
Denne lus er ny i Danmark og er højst sandsynligt kommet hertil som blind passager hos folk, der har været i udlandet. Lusen er kun aktiv om natten, hvor den kravler ud af sprækker i væggen og suger blod fra sovende mennesker. Et uhyggeligt vampyrdyr!

Mitter
Småmyg, som ofte optræder i store flokke. De er også kendt som knot. Det gør ondt af blive stukket af mitten, og det kan også klø. Er du meget uheldig, kan stikket også give kvalme, feber og opsvulmning. Flygt, når I angribes - de er for mange til et klask!

Den farlige

Skovflåten
En lille uanselig mide, der lever i skoven, på engen, i krat og i moser. Flåten kan finde på at på et græsstrå og lade sig falde ned på sit bytte, når det passerer. Når den er landet, begynder den at suge blod.

Skovflåten er farligt bekendtskab på grund af to ting. For det første kan den overføre den såkaldte Borrelia-bakterie, som kan medføre en nervesygdom. For det andet kan flåten overføre virusset TBE, en hjernebetændelse, der kan være farlig.

Når skovflåten angriber os, kan vi ikke mærke det. Derfor er det vigtigt, at vi laver et body-tjek, når vi kommer hjem fra naturen. Flåten kan sidde alle steder på kroppen. Træk den ud med en pincet og hold øje med, om der kommer rødme eller betændelse efter bid. Skulle det uheldigvis ske, skal I gå til lægen.

Stikmyggen er et kløende bekendtskab

Blodiglen kan drikke blod op til syv gange sin egen vægt

Blodiglen kan drikke blod op til syv gange dens egen vægt

Skovflåten helt tæt på. Husk at lave body-tjek efter skovturen!

Flere oplevelser til Halloween