Hvad er en svamp egentlig?

I daglig tale forbindes svampen typisk med champignon, kantarel eller andre gode spisesvampe, som dukker op i skovbunden i sensommer og efterår. Men hvad er en svamp egentlig, hvad består den af og hvorfor er den vigtig for naturen?

Svampen har sit helt eget fantastiske, underjordiske liv. På en gåtur i skoven kan vi se de smukke paddehatte, der titter op af jorden, sidder på en træstub eller skjuler sig i mosset. Men hattene er faktisk ikke hele svampen.

Paddehatten og stokken, som stolt rejser sig over jorden, kalder vi også for svampens frugtlegeme. Frugtlegemet er det, vi spiser. Under jorden, eller bag barken, gemmer resten af svampen sig i form af lange tynde tråde. Trådene kaldes også for hyfer.

Livet under overfladen

Trådene under jorden skaffer energi, så hele svampen kan leve og vokse. Mennesker og dyr får energi fra den mad, vi spiser, mens planter får energi fra sollyset. Svampe derimod får, for det meste, energi fra at nedbryde organisk materiale. Det kan være træ, et dødt dyr, blade eller en hundelort.

Når hyferne kommer i kontakt med et blad, eller noget andet organisk, suger de så at sige livet ud af bladet og overfører energien til svampen. Fordi svampene er så gode til at nedbryde træ og andre hårde plantedele, som ikke nedbrydes af andre, er de en meget vigtig del af naturens affaldssystem.

Svampesporer

Når svampen formerer sig, foregår det med hjælp fra svampens sporer. Sporerne sidder i svampens frugtlegeme, og når sporerne spredes, gror der nye svampe. Man kan derfor sige, at sporerne minder lidt om fx æblekerner, som også skaber nye æbletræer, når de spredes.

Derfor hedder det paddehatte

I gamle dage troede man, at frøer og tudser, som vi også kalder padder, sad i læ for regnen under svampene. Derfor kaldte man svampenes frugtlegemer for paddehatte, og det gør vi også i dag.

Svampetur er en fed familieaktivitet!

Tag på svampetur

Om efteråret bugner det med svampe i naturen. De fleste går på svampejagt efter spisesvampe, mens mange også blot tager på opdagelse i skoven for at se de mange forunderlige, farverige og sære svampe i alle tænkelige former. I Danmark har vi cirka 6000 forskellige arter.

Hvad skal vi have med?
Svampejagt kræver ikke meget udstyr. I skal bruge en flad kurv til at opbevare svampene. Poser duer ikke, fordi svampene bliver mast under pres. Har I ikke en kurv, kan I også bruge en flad bakke eller en overskåret mælkekarton.

Medbring også en lille kniv og måske en lille børste til at rense svampene med. Kniven bruges til at skære det værste jord fra svampen, mens I med børsten hurtigt kan fjerne smådyr og snavs. Husk også en svampebog eller en svampe-app, så I kan bestemme de arter, I finder.

Hvor skal vi tage hen?
Der er masser af gode steder at finde svampe. Om efteråret myldrer svampene frem i skoven. Men der gror også svampe på græsplæner, marker, krat og sågar på fodboldbaner. Nogle svampe kan I finde hele året. Det gælder fx mange af poresvampene, der vokser på træer.

Hvad skal vi plukke?
På svampejagt gælder den samme regel for erfarne som nye svampejægere: Pluk kun de svampe, I kender. Gode begyndersvampe, der er lette at kende er kantareller og rørhatte. I dette tema kan I læse meget mere om blandt andet almindelig kantarel og rørhatten Karl Johan. To fremragende spisesvampe.

4 råd om spisesvampe

  • Spis kun svampe, I kender. Er I det mindste i tvivl, så lad dem være.
  • Brug kun de friske svampe til madlavning.
  • Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  • Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.

Hav det sjovt!

Når familien skal på svampejagt, skal det selvfølgelig ikke kun handle om at finde gode spisesvampe! Det skal også være sjovt og lærerigt. Hvem finder den største svamp? Hvem finder flest forskellige svampe? Hvem finder den svamp, der dufter bedst eller stinker værst?

Skovbundens farlige fætre

Noget af det første vi lærer i skolen om svampe er, at de kan være giftige. Og I har helt sikkert hørt om de berygtede fluesvampe, man skal passe på. Heldigvis er langt de fleste svampearter harmløse, ligesom mange arter er gode spisesvampe.

I skal derfor ikke være bange for at gå på svampejagt. Hvis I blot sørger for at kende de svampe, I plukker, er der ingen fare på færde. Tænk på, at vi jo heller ikke lader være med at plukke hindbær og brombær, blot fordi vi også har nogle giftige bær i Danmark.

Kan man gå på svampejagt med næsen?

Mange svampe har en helt særlig duft. Nogle dufter godt, mens andre lugter forfærdeligt. I Danmark har vi svampe, der dufter af alt fra lakrids, døde dyr og kartofler til kokos og ... hummersuppe?

Find snudeskaftet frem og gå på svampejagt med lugtesansen!

Hekseringen

Vi slutter vores besøg i svamperiget med en fortælling om det særlige svampefænomen hekseringe. Ringene har vakt evig undren og rædsel gennem historien. For hvad skyldes den? I gamle dage mente man blandt andet, at ringene var der, hvor hekse holdt deres natlige stævnemøder. Læs mere om svampenes bud på Ringenes Herre her.