Bliv klogere på flagermusens finurlige egenskaber
Kig nærmere på flagermusens mange skjulte talenter.Flagermusens anatomi
Flagermus er de eneste pattedyr i Danmark, der kan flyve. De har ikke vinger med fjer, ligesom andre flyvende dyr, men i stedet har de underarme og fingre med flyvehud imellem.
Mellem bagbenene har flagermusen også flyvehud, som den også bruger, når den har fanget et bytte. Med huden mellem bagbenene kan flagermusen nemlig skovle insekter frem mod dens mund.
Flagermusen jager med lyd. Den udsender et højt skrig, som mennesker ikke kan høre. Skrigets lydbølger rammer træer, huse eller insekter og sender ekko tilbage til flagermusen, så den kan orientere sig og fange sit bytte.
Flagermus hænger med hovedet nedad, når de sover. De er stille og kolde. De sover meget tungt, og det betyder, at det kræver ekstremt meget energi, hvis en flagermus vækkes af sin vintersøvn før tid. Hvis det sker, er det ikke sikkert, at flagermusen har kræfter nok til at overleve til foråret. Derfor må man aldrig forstyrre en flagermus, der sover vintersøvn.
Dyk endnu længere ned i flagermusens brede repetoir af sjove sanser, ved at læse informationerne der passer til det tal, der er placeret på flagermusen.
1. De små kløer bliver brugt til at kravle og fange føde med
2. Flagermusen har et vingefang på mellem 20 og 36 cm
3. Føddernes kløer bliver brugt til at hænge i, når flagermusen sover
4. Deres syn er tre gange bedre end menneskets
5. Flagermusens føde består af insekter som for eksempel myg og natsværmere
6. Flagermusen kan veje alt imellem 3 og 40 gram, alt efter art
7. Flagermusen er det eneste pattedyr, der kan flyve aktivt