Nisse-tag-fat

Start med at finde et godt sted, legen kan foregå. Det er kun sjovt, hvis der står træer, busker, stammer eller andet på banen som man kan gemme sig bag. I hver ende af banen kan man vælge et helleområde. Det kan være man tegner helleområdet som en streg på jorden, man kan også vælge et træ eller anden genstand, som man har helle ved når man rør det.

  • Alle børn skal have en nisse-hale. Det eneste den kræver er en snor, et bånd eller lignende. Børnene kan selv lave halen – ville det ikke være sejt at binde en grankogle eller andet på?
  • Nissehalen sættes i buksekanten. Har man flyverdragt og ingen buksekant, kan man tage et ekstra stykke bånd og binde om livet som et bælte, og så kan halen sættes heri.
  • En voksen sætter en timer til, tiden skal være ukendt for de deltagende (5, 10, 15 min.). Nu er det alle mod alle! Og det gælder om at fange så mange haler som muligt.
  • Hvis man fanger en hale, løber man med den i strakt arm over hovedet hen til helle. Når man når helle, sætter man den fast bag ved den anden hale og skynder sig ud på banen igen.
  • Den, der har fanget flest haler når tiden er gået, har vundet!

Husk man ikke må snyde! Det går ikke, at holde fast i sin egen hale så andre ikke kan snuppe den :)

Skovnisser elske at lege i naturen og drille hinanden. Her kan du finde inspiration til nisse-lege fyldt med spænding.

Find Nissen!

Sådan gør I:

  1. Alle børn skal have en kravlenisse (eller man kan bruge noget andet let genkendeligt, et kastanjedyr, en malet sten, muslingeskaller eller lignende).
  2. Ét barn skal holde sig for øjnene, imens de andre gemmer deres nisser.
  3. Når alle nisser er gemt, skal barnet, der kiggede væk finde så mange af nisserne som muligt på 5 minutter.
  4. Legen går på tur og den der fandt flest nisser på 5 minutter vinder!