Lav karsefugle til påskebordet

Karsesåning er et hyggeligt og hurtigt projekt, som selv de mindste børn kan være med til. I kan så jeres egne søde karsefugle til påskebordet.

Karsen vokser spirer hurtigt, og du kan følge udviklingen dag for dag, indtil der er gået ca. en uge og karsen er vokset ud.

Karsen passer godt til en æggemad, og derfor er søde karsefugle et oplagt påskeprojekt. Begynd gerne en uge inden påske, så den færdige karse kan spises ved påskebordet.

Sådan gør du

Start med at tegne en linje hele vejen rundt på mælkekartonen, ca. 3,5 fra bunden. Skær eller klip bunden ud. Vask den godt og tør den.

Gør det gule papir klar til at klistre uden på mælkekartonen. Klip 4 cm af på den lange side af papiret, og lim uden på bunden. Hvis man kan se igennem papiret, kan du lime en ekstra strimmel på.

Lav næbbet ved at klippe en firkant pap ud som er ca. 1 x 4 cm. Fold den på midten og klip ud som en trekant. Lim næbbet fast ca. midt på.

Lim øjnene over næbbet med passende afstand.

Det skal du bruge:

  • Bunden af en mælkekarton
  • Vat
  • Karsefrø
  • Gult papir
  • Orange pap
  • Øjne (klip selv eller brug ”rulleøjne”)
  • Limstift
  • Saks

Du kan også selv tegne øjne og næb på, i stedet for at bruge rulleøjne og papnæb. Det er nemmest at styre, hvis du tegner, inden papiret limes fast på bunden.

Pres et par fjer ned mellem bund og papir, så det ligner halefjer.

Riv et stykke vat af, som er lidt større end bunden. Gør det fugtigt og pres det ned i bunden. Strø frøene henover - de skal ikke ligge for tæt.

Hold øje med karsen de næste dage, og sørg for at vattet er fugtigt, men ikke for vådt. Når karsen er færdig, kan den bruges som en værtindegave til påske eller pynte på påskebordet.