Tordensten og vættelys – find fortidens lynafledere

En tur langs stranden betyder for mange mennesker tunge lommer. Det er en del af naturoplevelsen at samle flotte eller specielle sten op, og nogle gange kan det ende i en regulær skattejagt.

Det gælder også for fossiler som vættelys og forstenede søpindsvin, som er nogle af de lettest genkendelige fossiler. Og så kan de måske hjælpe mod både tordenvejr og lynnedslag.

Tordensten

Forstenede søpindsvin er nogle af de smukkeste forsteninger, man kan finde ved de danske kyster. Der findes forsteninger af mange forskellige slags søpindsvin. Fossilerne er opstået ved, at dyrets kalkskal langsomt er blevet fyldt op med mineraler.

Derefter er kalkskallen langsomt forsvundet og tilbage står aftrykket af den oprindelige skal. I gamle dage blev søpindsvin kaldet tordensten, fordi folk troede, at de var dannet ved lynnedslag. Da lynet ikke slog ned det samme sted to gange, lagde man stenene i vindueskarmen eller under loftet som beskyttelse.

Søpindsvinene tillagdes andre steder den egenskab, at de hjalp med kærningen af smør, og de fik derfor navnet smørlykke, smørsten eller smørhøne. Andre steder igen troede man at de kom fra stjerneskud og kaldte dem derfor for stjernesten.

De forstenede søpindsvin kaldes også for Navnet sebedejesten. Det er en hentydning til "Tordensønnerne" apostlene Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus og det passede lidt bedre ind i den kristne kultur.

Vættelys

Vættelys kan man finde på mange strande i Danmark. Vættelys har form som et aflangt lys og kan være otte til ti centimeter lange. De kendes på de smukke gulbrune farver fra lys honninggul over ravfarvet til mørkere brun. Vættelysenes form og farve har skabt mange myter og gisninger om, hvor de kommer fra og om deres virkning.

Nogle troede, det var spidsen af lyn, der dannede vættelysene, og andre, at det var tænder fra uddøde dyrearter. Navnet har de fra vætterne, som var overnaturlige væsner, der boede under jorden. Her brugte de vættelysene til at lyse deres underjordiske bolig op med. Ved juletid brænder vættelysene med en klar blå farve.

Fortidens lynafleder

Vættelysene blev ligesom de forstenede søpindsvin brugt til værn mod lynnedslag. De blev sat op på bjælker under taget med spidsen vendt opad. De blev også brugt som et frugtbarhedsmiddel.

Med et vættelys under sengen eller om halsen blev man hurtigere gravid og fik flere drenge. Et vættelys i vuggen beskyttede de små børn mod onde magter, og soldater bar et vættelys med i krigen for ikke at blive såret.

I virkeligheden er vættelysene rester af blæksprutter, der levede i kridttiden for 65-145 millioner år siden. Blæksprutterne hed Belemnitida og var en forfader til nutidens tiarmede blæksprutter. Vættelyset er en forstening af den bagerste del af blækspruttens indre skelet.

Her kan I finde fossiler

I kan samle sten og forsteninger langs de fleste kyster i Danmark, men det er især en god ide at lede langs foden af klintekyster. Forsteningerne findes oftest i flint, lersten, kalksten og sandsten.

På stranden må I samle alle de sten og forsteninger, I kan bære. Man kan også lede i kalkgrave, lergrave og stenbrud. Her skal I dog spørge ejeren om lov først.