Honningbier

Honningbierne lever mange, mange tusind sammen i et stade, som biavleren passer og høster honning fra. Om sommeren kan der være omkring 60.000 bier i ét stade – og de har alle sammen én dronning. Om vinteren rykker honningbierne tæt sammen – og der er meget færre bier, måske kun omkring 10.000, for de skal kun sidde stille og holde varmen rundt om dronningen, der er ikke noget nektar at hente hjem til stadet.

Dronningen er mor til alle bierne – mens hunnerne er arbejderbier og hannerne, der også kaldes droner, kun bruges til parring. Arbejderne har mange funktioner gennem deres liv – alt fra at gøre rent til at hente nektar og pollen til at fodre dronningen og hendes æg og larver. Dronerne laver stort set ikke andet end at parre sig med nye dronninger fra andre stader, hvis de kan komme til det.

Humlebier

Mange humlebier lever i gamle musereder, og derfor er dronningen ekspert i at dufte efter musetis i de tidlige forårsmåneder, når hun går på vingerne for at finde et sted, der egner sig som rede. I humlebiernes familier, lever der op til 500 bier – og ofte meget færre.

Det betyder, at humlebierne kun skal bruge lidt plads – og derfor kan de slå sig ned mange steder, fx i forladte fuglekasser, hvis der er noget godt redemateriale, de kan genbruge. Humlebierne har ligesom honningbierne et samfund med dronning, arbejdere og droner, men dronningen skal hvert år om foråret grundlægge reden og opfostre de første arbejderbier, før hun kan lade sig servicere og kun lægge æg. Hun er ligesom honningbiens dronning også mor til alle bierne i stadet.

I sensommeren begynder humlebifamilien at opfostre dronninger, som flyver ud og parrer sig med hanner fra andre familier. Efter parringen vil dronningerne finde et sted at overvintre til året efter. Typisk graver de sig ned i noget løs jord eller finder noget isolering i en mur. Resten af familien går til grunde ud på efteråret.

Enlige bier

De vilde bier, der ikke lever i store reder på samme måde som humlebierne, laver til gengæld små reder, hvor hver bi lægger sine æg. Bierne er generelt små – som regel mindre end honningbierne – og meget mindre end humlebierne, og bruger huller, hulheder og gange til at lægge deres æg i. Mange af de enlige bier bruger rør eller huller i mure, hvor de lægger æg adskilt af små vægge, de laver af mudder, sand, blade og lignende. Det er forskelligt fra art til art.

I hver celle lægger bien en madpakke til sine børn. Madpakken, som man også kalder for ’’bibrød’’, skal holde igennem hele den første del af den vilde bis liv – fra den klækker af ægget, bliver til larve og til sidst forvandler sig til en voksen bi. Den voksne bi bliver tit liggende trygt i sin celle til året efter og flyver så ud for at parre sig.

Læs mere

Læs om de vilde bier på www.planbi.dk og www.vildebier.dk