Ofte stillede spørgsmål

  • SKAL MAN VÆRE MEDLEM AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING FOR AT DELTAGE I NATURFAMILIER?

      Nej det behøver man ikke at være.

  • SKAL MAN VÆRE PÅ FACEBOOK FOR AT KUNNE DELTAGE I NATURFAMILIER?

      Nej. Man kan sagtens være en del af Naturfamilier uden at have en Facebook-profil, da planlægning og udbud af ture sker gennem Naturfamiliers hjemmeside. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man ønsker yderligere kontakt familierne imellem, kan dette kun ske gennem Facebook-grupperne.

  • SKAL ALLE TURE VÆRE HELT GRATIS?

      Da Naturfamilier er et inkluderende fællesskab er det vigtigt, at alle kan være med uanset økonomi. Derfor skal man oprette ture, hvor det er gratis er deltage. Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor der skal købes ind til snobrødsdej og familierne deler udgifterne til mel og æg. Men det er ikke tilladt at tage et gebyr for deltagelse.

  • VI ER IKKE VANT TIL AT KOMME UD I NATUREN, ER VI VELKOMNE?

      Ja! Vi er et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til alle, uanset naturerfaring. Hvis du ikke kan finde en tur i dit lokalområde, der interesserer dig, så kan du oprette dig som arrangør. Husk at det behøver ikke være avanceret for at være en god tur. Læs evt. vores folder for at finde inspiration og information.

  • HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT DELTAGE I EN TUR?

    • Opret en profil på naturfamilier.dk, for at se de udbudte ture.
    • Læs beskrivelsen til den tur du kunne tænke dig at deltage i, for at se om der er noget særligt du skal forholde dig til.
    • Tilmeld dig evt. hos arrangøren.
    • Mød op på det planlagte sted til den planlagte tid.
  • HVORNÅR ER MAN EN FAMILIE?

      Hos Naturfamilier favner familiebegrebet mangfoldighed og den moderne familie, dvs. en familie kan både være den klassiske ‘far-mor-barn’, men også skilsmissefamilier, familier med sammenbragte børn, regnbuefamilier, familier med forældre af samme køn eller blot familier, hvor bedsteforældre eller måske en onkel, nabo eller ven af familien spiller en stor rolle i børnenes dagligdag. Der skal dog være minimum 1 barn og 1 voksen før ‘familiebegrebet’ er gældende.

  • HVEM ER MÅLGRUPPEN?

      Helt overordnet set er målgruppen børnefamilier, der vil ud i naturen og dele naturoplevelser og friluftsliv med andre. Naturfamiliegrupperne dannes og vokser på Facebook, hvorigennem familierne inviterer hinanden på ture. Også lokale skolelærere, naturvejledere og organisationer kan være med til at oprette en naturfamiliegruppe og invitere på oplevelser herigennem.

  • HVORDAN KOMMER MAN SOM FAMILIE MED PÅ SIN FØRSTE TUR MED NATURFAMILIER?

      Du tilmelder dig på hjemmesiden www.naturfamilier.dk. På hjemmesiden vil du kunne se ture i hele landet, og så snart din lokale Naturfamiliegruppe er klar til start, vil du blive inviteret til en Facebook-gruppe for lokalområdet.

  • HVEM STÅR BAG NATURFAMILIER?

      Danmarks Naturfredningsforening står bag projektet, der er finansieret af Nordea-fonden.

  • KAN DER KOMME NATURFAMILIER I MIN KOMMUNE?

      Hey! Der er faktisk Naturfamilie-grupper i hele landet, og du kan se hvor lige her! Hvis du har yderligere spørgsmål, så send straks en mail til: naturfamilier@dn.dk

  • HVORDAN OPRETTER JEG EN NY OFFICIEL NATURFAMILIE-GRUPPE PÅ FACEBOOK?

      Hvis du synes det kunne være relevant med en ny lokal-gruppe, f.eks. hvis du bor i en meget stor kommune, og kun er interesseret i hvad der foregår i din egen by, så send en mail til naturfamilier@dn.dk hvor du beskriver hvorfor der er behov for en ny gruppe. Så opretter vi gerne gruppen på Facebook for dig.

  • KAN JEG VÆRE MEDLEM AF FLERE GRUPPER PÅ EN GANG, F.EKS. FORDI JEG HAR ET SOMMERHUS I EN ANDEN KOMMUNE?

      Ja! Du kan være medlem af op til 3 grupper via ad gangen. Grupperne er dog lukkede, så det kun er medlemmer af Naturfamilier, der har adgang. Du skal søge på Facebook efter ’Naturfamilier' og ’dit kommunenavn’ f.eks. Naturfamilier København eller finde gruppen under fanen ”grupper” på Facebook-siden. Du kan se en liste over alle grupper her.



  • For arrangører

  • HVEM KAN ARRANGERE EN TUR?

      Det kan du! Alle der er medlem af Naturfamilier kan arrangere ture. Når du har oprettet din profil som naturfamilie, kan du oprette dig som ambassadør. Det skal du kun gøre én gang. Derfra kan du arrangere alle de ture du har lyst til. Læs mere om hvordan du bliver ambassadør her

  • HVAD DEFINERER EN TUR I NATUREN?

      Det vigtigste er at komme udenfor, så alt fra en kort gåtur i parken til overnatning i shelters med mad over bål kan være en god tur. Det vigtigste er, at du laver noget, som du selv har lyst til at deltage i. Du behøver ikke vide noget om natur for at invitere folk med ud i den, men måske lærer du noget, når du er afsted.

  • HVORDAN ARRANGERER JEG EN TUR?

      Når du har besluttet hvad I skal lave, hvor og hvornår, så opretter du turen i vores turmodul. Første gang du opretter en tur, skal du oprette dig som arrangør. Så kan du oprette alle de ture du har lyst til. Husk at du kan finde masser af inspiration til aktiviteter her på siden og i vores folder.

  • HVAD GØR JEG HVIS JEG BLIVER NØDT TIL AT AFLYSE MIN TUR?

      Hvis du bliver forhindret i at afholde din planlagte tur, så hør i din lokale Naturfamilie-gruppe på Facebook, om der er nogen, der vil overtage ansvaret for turen. Hvis ingen har mulighed for at overtage din tur, så kontakt alle tilmeldte hurtigst muligt og meddel, at turen er aflyst. Ret gerne i dit opslag på naturfamilier.dk. Du må ikke slette det, men skriv gerne i titlen med store bogstaver ”AFLYST”. Hvis du også har annonceret turen på Facebook, så husk at meddele at den er aflyst. Skriv gerne ordet ”AFLYST” i toppen af opslaget.

  • BEHØVER JEG OPRETTE ALLE TURE I KALENDEREN, OGSÅ I SIDSTE ØJEBLIK?

      Ja! Naturfamilier er et inkluderende fællesskab, og det er derfor vigtigt at oprette alle ture, så de andre familier i Naturfamilie-gruppen har mulighed for at finde dem og tilmelde sig.