Til fuglekuglerne kan man bruge færdigblandet fuglefoder, eller man kan nemt selv lave en blanding af de frø og kerner man allerede har derhjemme.

Sådan gør du:

Start med at varme fedtstoffet i en lille gryde til det er flydende. Hæld fedtstoffet over din foderblanding og bland det godt. Da fedtstoffet er flydende, vil det naturligt være en del fedtstof i toppen.

Det skal du bruge:

5 fuglekugler

  • 200 gr. fast fedt (fx kokosolie eller animalsk fedt)
  • 5 store håndfulde eller ca. 150 gr. fuglefoder (fx hørfrø, solsikkefrø, hampefrø, hasselnødder, græskarkerner, havregryn eller færdigblandet fuglefoder til vilde fugle)
  • Ståltråd, kraftig snor, jutesnor, murersnor eller lignende. Ca. ½ m hver
  • 5 beholdere af genbrugsmaterialer, f.eks. bunden af en tom mælkekarton. Alternativt kan anvendes plastikkrus
  • En lille gren eller lignende i fem mindre stykker

Del din gren i fem mindre stykker, så den passer ned i dine beholdere eller plastikkrus. Bind snor eller ståltråd fast om grenstykket.

Fordel dine grenstykker i bunden af de fem krus og fordel foderblandingen i dem.

Stil det koldt til det størkner, og tag det så ud af kruset.

Hæng det op i et træ i din gård eller have, eller hæng det på altanen og nyd synet af fuglene, der forhåbentligt vil spise af din fuglekugle.