Som vi skriver ovenfor, er der mange der gennem tidens løb har brugt snittede figurer som pynt. Men mange snitter også bare for at snitte. Det er nemlig både sjovt og ganske afstressende.

Der er en stille, nærmest terapeutisk, ro over snittearbejdet. Sådan havde Emil det måske, da han sad i brændeskuret i Lønneberg. Men det er bestemt ikke nogen straf at snitte. De små, kontrollerede bevægelser med kniv og hånd får tankerne ledt væk fra hverdagens stress og jag.

Langsomt vokser figurerne frem. Og mens man snitter, kan man jo fortælle nogle gode historier eller bare snakke lidt om dagen og vejen - og ellers nyde duften af det friske træ, der kommer en i møde under arbejdet med kniven.

Fuglen her bliver lavet af en kløftet gren. Det vil sige en gren, der deler sig i to. Den ene side bliver til fuglens krop og hoved, mens den anden bliver til fuglens hale.

Skær ikke for meget af grenen. Det er lettere at snitte, når man har lidt ekstra at holde på. Til sidst saver man grenen af, hvor hoved og hale slutter. Lad barken sidde på det midterste stykke – det bliver til fuglens vinge. Snit resten af barken af.

Form fuglens hoved ud i et næb (der sidder måske en knast, der kan udnyttes) og snit halen flad og tynd. Sav ”holdestykket” af og snit det sidste færdigt på hoved og hale. Puds eventuelt efter med fint sandpapir for at få figuren fin og glat.